Midt i stilheden…

Kære dig,

Da jeg sidst skrev, skrev jeg om hvordan vores lille familie igen er ramt (læste du ikke med, kan du finde brevet her) og der er vi stadig. Der er bare tider i livet, hvor stormene raser omkring én. Tider hvor dagene vælter ind over dig med uforudsigelighed, og det eneste stabile punkt føles som det, der bor dybt inde i én selv.

Sådan en tid står jeg midt i nu.

En på mange måder mærkelig tid, hvor man kan føle sig både utrolig sårbar, men også stærk af usynlige kræfter på samme tid. Som om livet tester alt det, man troede, man havde styr på – og samtidig åbner op for noget endnu mere ægte.

Jeg vender ofte tilbage til en sætning som har fulgt mig:
“The spiritual substance from which comes all visible wealth is never depleted. It is right with you all the time and responds to your faith in it and your demands on it.”

For der er trøst i at vide, at alt det vigtige – kærlighed, nærvær, styrke, tro – ikke findes udenfor os selv. Det er lige her hele tiden. Midt i kaos. Midt i stilheden. Midt i hverdagen. Lige her i dig selv og i det nære.

Delbart blev i sin tid både født og senere holdt i live ud af den energi. Ud af en længsel efter at skabe et rum, hvor vi kan mødes i noget ægte og roligt, uanset om det er gennem en samtale, en oplevelse, en kjole, et smykke eller en duft, der vækker noget blidt i hjertet.

Og selvom jeg lige nu må læne mig mere ind i det “usynlige” arbejde – det indre, det stille, det personlige – så er kernen her stadig.

Den styrke, vi har, er ikke altid synlig. Men den er der. Og den vokser, når vi holder fast i det, vi tror på. Når vi tør tro, at der findes rigdom i relationerne, i roen, i det simple. I nuet som er lige her.

Tak fordi du er her.
Tak fordi du stadig kigger forbi den lille butik, selv når jeg ikke altid er synlig.
Tak fordi du hjælper med at holde fast i kernen.

I kærlighed og med håb om lysere dage –
Katrine ♥